Albertslund Delebil

Bil - når du vil!

En delebil er en rigtig god løsning, hvis du ikke har behov for en bil hver dag.

Du har adgang til bil, når du har behov for det, og betaler efter forbrug.

Prisen er inklusiv brændstof og forsikring. Med en delebil kommer der ingen uventede regninger.

Alt er inkluderet

Brændstof, leasing, vedligeholdelse og reparation, helårsdæk, forsikringer og administration - alt det kedelige og besværlige er inkluderet. Det eneste du skal er at hjælpe med at holde bilerne pæne og i god stand. Eventuel vask, støvsugning eller indkøb af sprinklervæske betales med købekortet i bilerne.

Kør når du vil

Bilerne bookes over internettet, og du bestemmer selv hvornår og hvor længe. Du kan vælge mellem en mindre bil (eks. Opel Corsa), en station car (eks. Hyundai i30 st car) og en 7-personers bil (eks. Renault Grand Scenic).

Spar penge

En privat bil koster stort set det samme, uanset hvor meget du kører i den. Med en delebil betaler du kun for det faktiske forbrug. Så der kan være mange penge at spare. Trafik- og forbrugsundersøgelser viser, at hvis man har et kørselsbehov på under 15.000 km. om året, så er delebil en økonomisk fordelagtig løsning.

Sikkerhed og miljø i top

Bilerne er mellem 0 og 5 år gamle. Det betyder at bilernes sikkerhed er i top. Foreningen vælger også altid biler med et lavt brændstofforbrug. Hver delebil erstatter 5-6 privatbiler. Det er også til gavn for miljøet.

Hvor holder bilerne?

Bil – også i ferierne

Når der er behov for ekstra biler, f.eks. i ferieperioder, bliver der stillet ekstra biler til rådighed for medlemmerne. Skulle der en sjælden gang mangle biler, så har foreningen en aftale med Europcar i Albertslund, hvor vores medlemmer kan leje en bil.

Det er nemt

Bilerne bookes via internet. Man får en bekræftelse på e-mail og ca. 1 time inden man råder over bilen, bliver man via SMS mindet om bookingen. Købekort til brændstof findes i bilerne. De kørte km registreres automatisk i bookingsystemet og betalingen trækkes hver måned på det betalingskort man har tilmeldt i bookingsystemet.

Det er billigt

Ved indmeldelse betaler man et engangsgebyr på 1.000 kr. Hertil kommer 3.000 kr. i depositum, som betales tilbage ved udmeldelse. Det løbende medlemskab koster 150 kr. om måneden. Herudover betaler man kun for den tid man bruger bilerne og de km man kører.

Få mere motion

Som delebilist er cykel eller gåben altid 1. valget på de korte ture. Derfor får du som delebilist mere motion.

Det siger medlemmerne

Der er flere forskellige størrelser af biler, og flere priser alt efter behov. Det er nemt at booke, og alt står på Albertslund Delebils hjemmeside. Vi er meget glade for ordningen, der fungerer helt efter vores behov.

Erik Hansen og Lone Hartmann

Når vi sammenligner al bøvlet, med forsikringer, vedligehold, mekaniker og den konstant usikre økonomi pga. risiko for reparationer (når man har egen bil), så må vi sige, at besværgelighederne er blevet langt mindre som delebilsmedlem, end som bilejer.

Line & Toke Aaberg

Det administrative fungerer fint via nettet og det er et billigt alternativ i forhold egen bil.

Christina Dalby Olesen

Vi er medlem af Albertslund delebil af tre årsager: Det er godt for miljøet, for vores økonomi og for vores helbred.

Mumme Thing og Pia Henriksen

Delebilsordninger burde rent faktisk præmieres af Miljøministeriet. Vi sparer fossile brændstoffer. Vi sparer P-pladser. Albertslund Kommune er bl.a. så grøn, som tilfældet er, fordi delebilsordningen eksisterer.

Erik Oluf Frederiksen

Jeg har været medlem i mange år er meget tilfreds med Albertslund Delebil. Medlemskabet overstiger vores forventninger. Jeg har aldrig haft problemer med bilerne og møder altid hjælpsomhed og imødekommenhed fra bestyrelsen og de øvrige medlemmer.

Eva Wilkinson

Det er en super god ordning her i Albertslund, når man ikke selv har råd til at holde bil eller ikke har brug for bil i hverdagen.

Yvonne Kupfer